I vores hus har vi en uopvarmet kælder – en af dem der er støbt direkte ud til jorden uden nogen form for isolation eller dræn. Den er heldigvis tør og der har ikke været vand i den under nogle af de kraftige regnskyl vi har haft de senere år, så vi kan bruge den flittigt til opbevaring, værksted, vaskemaskine og meget andet godt. Men det kunne nu være rart hvis vi kunne hæve temperaturen dernede 5-7 grader, for så ville vi kunne brude den til langt mere anvendte formål så som kontor, hyggerum til ungerne eller måske ligefrem et værelse hvis det går hen og bliver rigtig godt.
Det vi kigger efter er en eller anden form for varmepumpe der kan sende noget af overskudsvarmen fra stueetagen ned i kælderen. Tror man kan få en anordning man kan sætte over brændeovnen som så suger noget af alt varmen derfra og sender det ned i kælderen. Jeg har haft kigget lidt på de her genvex systemer hos et firma der hedder Sundt Hus, men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt de er helt beregnet til den varmefordeling jeg ønsker: http://www.sundthus.dk/genvex-anlaeg/. Det virker mere som om at de er beregnet til at fordele varmen rundt i hele huset og samtidig sørge for ventilationen er i top. Men da vi ikke har problemer med varme eller ventilation i stueetagen er det måske lidt overkill at investere i sådan et komplet anlæg.
De har ogsånogle varmepumper: http://www.sundthus.dk/varmepumper/. Måske er det mere dem jeg skal satse på, og så bare nøjes med at få varmet et eller to af rummene op dernede. Så for jeg godt nok ikke glæde af overskudsvarmen fra stueetagen, men det er til gengæld en let og billig installation. Og hvis temperaturen stiger i kælderen, må det alt andet lige kunne mærkes på varmen i stueetagen – og så måske alligevel ende med en god besparelse på varmeregningen.